top of page

Hvordan opleves en behandling?

Oplevelsen af en behandling med REIKI er individuel og kan variere fra gang til gang. Nogle mærker varme, kulde og en prikkende, snurrende eller sitrende fornemmelse i kroppen. Andre føler sig blot dybt afslappede og rolige, men oplever ellers ikke noget særligt.

En forløsning af følelser og stagneret energi kan finde sted, og du begynder måske at græde uden at vide hvorfor. Du kan også opleve at svæve i en tilstand mellem at være fuldt bevidst om dine omgivelser og på samme tid dybt trukket ind i dig selv. Den afspændte og behagelige tilstand, du kommer i, kan også få dig til at falde helt i søvn i løbet af sessionen.

Det hele er helt o.k. Alt er, som det skal være. REIKI virker uanset hvad - også selvom du sover, ikke mærker noget specielt eller måske er lidt skeptisk.

Under en behandling kan du opleve:

✧ skiftende temperaturer

✧  pulseringer og snurren i kroppen

✧  rumlen i maven

✧  dyb afslappethed

✧ en fornemmelse af at svæve

✧  at blive søvnig og falde i søvn

✧ lys og farver

✧  at tårerne begynder at trille

Umiddelbart efter behandlingen kan du føle dig fredfyldt og godt tilpas - men ofte lidt ekstra træt og tung i kroppen senere på dagen. Tillad dig selv at hvile så meget som muligt og vær rigtig god ved dig selv. Sørg også for at drikke rigeligt med vand det følgende døgns tid. Healingen sætter gang i kroppens naturlige udrensningsproces og har derfor brug for ekstra væske til at udskille affaldsstoffer.
 

En midlertidig opblussen af tidligere symptomer kan finde sted samt forbigående hovedpine, træthed og lignende som følge af udrensningen. Kontakt mig endelig, hvis du har spørgsmål eller er i tvivl om noget.

NB! Reiki Healing kan IKKE erstatte eller sidestilles med lægelig, psykiatrisk eller medicinsk behandling. Du skal altid opsøge din læge, hvis du oplever psykiske eller fysiske symptomer.

Jeg besidder ikke lægefaglige kompetencer, og jeg vurderer ikke din tilstand eller stiller diagnoser. REIKI
er ingen mirakelkur, og jeg lover aldrig helbredelse eller bestemte resultater. 

REIKI kan understøtte og supplere andre behandlingsformer samt lindre bivirkninger.

REIKI er uafhængig af religion og tro.

Hos mig er fuld tavshedspligt og fortrolighed en selvfølge.

bottom of page